Lidt at spise
Der er heldigvis masser af gode muligheder for at få noget godt at spise i Agger og resten af Thy.
Restaurant Tri
Den bedste restaurant i mange miles omkreds. Et must hvis man er til highend gourmet og er på disse kanter.
Signalmasten Agger
Her kan du få en frisk fanget stegt rødspætte med persillesovs og kartofler samt mange andre gode klassiske retter. Ligger lige ved ved havet og har også udeservering.
Agger Darling
Hyggelig restaurant på havnen med både en fantastisk burger og lækre småretter.
Agger Badehotel
God gammeldags dansk mad. Spis i restauranten eller tag dagens ret med hjem for 72 kr. Husk at bestille når der er gl. dags stegt kylling m/ hjemmelavet agurkesalat eller gule ærter m/ flæsk og medister. Det er der rift om.
Vesterhavshytte
Grillmad når det er bedst. Kan anbefale Heavy Agger burgere - og alt det andet.
Hotel Thinggaard
Prøv den lækre gourmetmenu, a la carte eller dagens ret.
Hanstholm Madbar
Dejlig spisested med fantastisk udsigt. Hold øje med deres fine arrangementer.
Det Gamle røgeri i Hanstholm
Nap et stjerneskud og køb noget fisk med hjem.
Aktiviteter & Oplevelser
Agger Surf
Er I til surfing eller andre aktive udendørsaktiviteter, så snak med Jan fra Agger Surf. Han hjælper jer godt på vej. Ikke meget er bedre end en sommeraften i Jans surfbar - og han sælger mange fine ting i butikken.
Thy Whisky
Dansk økologisk whisky lavet på slægtsgården Gyrup. Mulighed for at booke en rundvisning og høre hele historien.
Nationalpark Thy
Gå på opdagelse i naturen. Vi har meget af den. Vi giver gerne tips til vandreture og udflugter ved indtjekning.
Fotograf: Jens Kristan Kjærgaard
Cold Hawaii